Religionsmøde i Danmark

-

Religionsmøde i Danmark


 Personlig mener jeg at man som land, ikke burde tage patent på rigtige og forkerte religioner. I Danmark for vi meget ros, for den måde vores samfund fungerer på, men jeg blive dybt rystet, når nogle af "de største" mennesker i landet, rakker ned på andre religioner. Om det så er omkring tørklædeforbud eller andet. Jeg mener at mange politikere holder fast i et argument, eller et forslag, bare for at holde fast i det. De tager ikke imod den kritik når de argumenterer, og i bund og grund er de ignorant. Hvis man ekskl. snakker om tørklædesagen. Jeg tror ikke at de har snakket med én eneste, muslimsk kvinde som føler sig undertrygt. Så bruger politikerne argumentet, at det er sundheds skadeligt, men det samme er rygning, men det afskaffer man ikke. Her synes jeg det er klart, hvad konsekvensen at at sætte religion og kultur sammen. Man er jo ikke dansk hvis man går ned i super markedet og køber frikadeller eller andet. 

 Jeg har som sådan ikke noget problem med at kristendommen er den største religion i Danmark, så længe der er plads til andre religioner. Politikerne i Danmark burde, ifølge mig, holde sig objektive. De kan ikke tillade sig at provokere, eller sætte grænser indefor en religion. Selvfølgelig skal der være grænser. Vi kan jo f.eks. ikke tillade at Sharia-lovgivningen bliver indført, da det strider totalt imod Danmark som land. Men når man snakker om et tørklæde i en religion går det for langt. Jeg læste en arktikel om en muslimsk kvinde som var flygtet fra Afganistan, fordi hun ikke ville tvinges til at gå med tørklæde. Så kommer hun til Danmark hvor de egentlig vil tvinge hende til at tage den af. Og det synes jeg er dybt absurd. Tvang er jo tvang, om man så tvinger en til at tage et tørklæde på eller af. 

 I Danmark har vi jo religionsfrihed. Det står skrevet i grundloven, og er derfor en vigtig lov at overholde. Der står skrevet at man har ret til at dyrke sin gud, men indebærer det ikke også at be? Hvorfor vil politikerne så nedlægge mange be steder på gymnasier m.m?
Medlemsprocenten for den danske folkekirke falder cirka med 1 % hvert år. I år 2020 vil den ca. være faldet til 72%, da flere danskere melder sig ud. I Viborg stift er der flest medlemmer og i København stift er der mindst. Det er sandsynligvis fordi, at flere udlændinge flytter til København. I Viborg bor mange ældre kristne mennesker, og deres børn og børnebørn er født i kirken. Når man bliver født ind i noget, er der mindre chance for at man melder sig ud. Tingene bliver til en vane, eller en slags tradition, frem for selve troen. Den største procentdel er sandsynligvis gamle og ældre mennesker og når de de dør, dør en stor procentdel af medlemmerne. Herovre i vestjylland er vi lidt mere snæversynet, og vi giver ikke så plads til andre etniske baggrunde og religioner. I København er der mange forskellige mennesker og religioner. Det er en multikulturel stift, som ikke ser ned på nogen religion.



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magtens tredeling

-
Billede
Magtens tredeling  Magtens tredeling kommer fra grundloven. Den blev indført i 1849, for at landet skulle være demokratisk, sådan at landet, i værste fald, ikke skulle blive diktatorisk. Før magtens tredeling blev indført, var alt magten samlet hos kongen. Han var den øverste, og havde både den dømmende magt, den udøvende magt og den lovgivende magt. Når det er sådan, er der altid en fare for at magten bliver misbrugt. Hvis man derimod deler magten op, på flere forskellige personer, så kan de alle "kæmpe" imod hinanden, så der ikke bare er én, der styrer. Magtens tredeling er ligesom en trekant, i hvert hjørne er der en magt, men man glemmer ofte, at i midten er der faktisk medier. Man kalder pressen den fjerde magt, en som samfundet senere hen har stiftet.   Den tredelende magt består af tre dele: Den dømmende magt Den udøvene magt Den lovgivende magt  Den dømmende magt:  Den dømmende magt er dommerne. Det er den magt der har indflydelse, ...
Læs mere
-
Grundlovens rettigheder Frihedsret Ens eget hus og ejendele er ukrænkelig. Politiet kan ikke bare må komme og beslaglægge noget af ens ejendele. De må heller ikke aflytte og åbne vores post, uden en dommerkendelse. Det er en vigtig ret fordi, man uden rettigheden ikke ville være i stand til at bevæge sig frit. Undervisning Ret Det er vigtig at vi får en ordentlig uddanelse. Det er os der er den næste generation, og vi skal føre samfundet videre.   Ejendomsretten Hvis man ikke måtte eje noget, ville der ikke være nogens  “noget”. Så kunne alle tage fra hinanden. Ytringsfrihed Hvis man ikke har ytringsfrihed og man ikke må eller ikke kan ytre sig er det en form for diktatur. Forsamlingsfrihed At forsamle sig er en naturlig del for mennesket. Derfor er det meget vigtigt at man har denne rettighed.
Læs mere

Det er samfundets skyld

-
Billede
Det er samfundets skyld Beskriv de fire personer i teksten Vers 1 (alkoholiker) Den første person i sangen er en alkoholiker, der snakker/synger om at han er træt af sig selv, sit liv, sin kat, sin hund og hans kone som har forladt ham. Han forklarer at det ikke er hans skyld, men samfundets. Han har allermest lyst til at gå ud og slå en tilfældig ihjel. Han er træt af livet, og mener at det er samfundets skyld. Vers 2 (forretningsmand) I det andet vers hører man om en forretningsmand, som ikke ved hvad, hvad han skal bruge sine penge på. Han mener det er svært at lave buisness, og han tror, han har tjent sin sidste million. Han er skilt og gift for tredje gang. Han synes, det er svært at være rig, fordi folk er misundelige, og har så meget had. Han mener, det er samfundets skyld. Vers 3 (radiovært I det tredje vers hører man om en radiovært, som mener at han er stjernen, som alle idioter vil have. Han snakker om ingenting og sig selv, hvilket han nogle gange ...
Læs mere