Religionsmøde i Danmark

Religionsmøde i Danmark


Personlig mener jeg at man som land, ikke burde tage patent på rigtige og forkerte religioner. I Danmark for vi meget ros, for den måde vores samfund fungerer på, men jeg blive dybt rystet, når nogle af "de største" mennesker i landet, rakker ned på andre religioner. Om det så er omkring tørklædeforbud eller andet. Jeg mener at mange politikere holder fast i et argument, eller et forslag, bare for at holde fast i det. De tager ikke imod den kritik når de argumenterer, og i bund og grund er de ignorant. Hvis man ekskl. snakker om tørklædesagen. Jeg tror ikke at de har snakket med én eneste, muslimsk kvinde som føler sig undertrygt. Så bruger politikerne argumentet, at det er sundheds skadeligt, men det samme er rygning, men det afskaffer man ikke. Her synes jeg det er klart, hvad konsekvensen at at sætte religion og kultur sammen. Man er jo ikke dansk hvis man går ned i super markedet og køber frikadeller eller andet. 

Jeg har som sådan ikke noget problem med at kristendommen er den største religion i Danmark, så længe der er plads til andre religioner. Politikerne i Danmark burde, ifølge mig, holde sig objektive. De kan ikke tillade sig at provokere, eller sætte grænser indefor en religion. Selvfølgelig skal der være grænser. Vi kan jo f.eks. ikke tillade at Sharia-lovgivningen bliver indført, da det strider totalt imod Danmark som land. Men når man snakker om et tørklæde i en religion går det for langt. Jeg læste en arktikel om en muslimsk kvinde som var flygtet fra Afganistan, fordi hun ikke ville tvinges til at gå med tørklæde. Så kommer hun til Danmark hvor de egentlig vil tvinge hende til at tage den af. Og det synes jeg er dybt absurd. Tvang er jo tvang, om man så tvinger en til at tage et tørklæde på eller af. 

I Danmark har vi jo religionsfrihed. Det står skrevet i grundloven, og er derfor en vigtig lov at overholde. Der står skrevet at man har ret til at dyrke sin gud, men indebærer det ikke også at be? Hvorfor vil politikerne så nedlægge mange be steder på gymnasier m.m?


Medlemsprocenten for den danske folkekirke falder cirka med 1 % hvert år. I år 2020 vil den ca. være faldet til 72%, da flere danskere melder sig ud. I Viborg stift er der flest medlemmer og i København stift er der mindst. Det er sandsynligvis fordi, at flere udlændinge flytter til København. I Viborg bor mange ældre kristne mennesker, og deres børn og børnebørn er født i kirken. Når man bliver født ind i noget, er der mindre chance for at man melder sig ud. Tingene bliver til en vane, eller en slags tradition, frem for selve troen. Den største procentdel er sandsynligvis gamle og ældre mennesker og når de de dør, dør en stor procentdel af medlemmerne. Herovre i vestjylland er vi lidt mere snæversynet, og vi giver ikke så plads til andre etniske baggrunde og religioner. I København er der mange forskellige mennesker og religioner. Det er en multikulturel stift, som ikke ser ned på nogen religion.



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Magtens tredeling

Det er samfundets skyld