Magtens tredeling

Magtens tredeling 

Magtens tredeling kommer fra grundloven. Den blev indført i 1849, for at landet skulle være demokratisk, sådan at landet, i værste fald, ikke skulle blive diktatorisk. Før magtens tredeling blev indført, var alt magten samlet hos kongen. Han var den øverste, og havde både den dømmende magt, den udøvende magt og den lovgivende magt. Når det er sådan, er der altid en fare for at magten bliver misbrugt. Hvis man derimod deler magten op, på flere forskellige personer, så kan de alle "kæmpe" imod hinanden, så der ikke bare er én, der styrer. Magtens tredeling er ligesom en trekant, i hvert hjørne er der en magt, men man glemmer ofte, at i midten er der faktisk medier. Man kalder pressen den fjerde magt, en som samfundet senere hen har stiftet.  

Den tredelende magt består af tre dele:

Den dømmende magt

Den udøvene magt

Den lovgivende magt 

Den dømmende magt: 
Den dømmende magt er dommerne. Det er den magt der har indflydelse, på diverse retssager. De træffer den endelige beslutning, i retlige konflikter. Det er dem der idømme folk en straf, hvis de har overtrådt loven, og det er kun domstole, der kan dømme i retssager. Det betyder f.eks. at folketinget, ikke har ret til at blande sig i domstolenes afgørelse. Hvis nogle i folketinget er uenige, i den måde domstolene har dømt på, kan de prøve at finde et flertal, for at ændre lovene. Domstolene skal efterfølgende dømme, ud fra de ændrede love. De træffer den endelige beslutning i retlige konflikter. 

Den udøvene magt:

Den udøvende magt er regeringen. Det er dem der foreslår lovene, og tager initiativ til lave dem. Statsministereren leder regeringen, og udnævner en række ministre, der har hvert deres emne som de styrer. Regeringens og ministrene job, er at foreslå love, som folketinget skal føre ud i livet. Ministrene er også almindelige medlemmer, af folketinget som vedtager love.

Den lovgivende magt 

Den lovgivende magt er folketinget. Det er dem, der stemmer om lovene. De beslutter, om de skal gælde eller falde. Mange af dem, der er i regeringen, er også i folketinget. Statsministeren kan godt hente nogle mennesker, ind i regeringen, men de kan ikke få lov til at stemme omkring lovene, da de ikke er blevet valgt af folket. I folketinget er der 179 folkevalgte medlemmer. 2  af dem kommer fra grønland, og 2 af dem kommer fra Færøerne.